Anerkend Palæstina |
|||||
EU´s medlems-lande bør anerkende staten Palæstina snarest muligt. Det er både retfærdigt og strategisk klogt. Modsat Israels 50 år gamle anerkendelse, tøver de vestlige regeringer med at anerkende den nation der i århundreder har haft legitim ret til at eksistere. Israelerne har længe gjort deres for at trække tiden ud, og gradvist udvidet deres kolonisering af Palæstina. USA, EU og Rusland har arbejdet på en plan for oprettelsen af en palæstinensisk stat i løbet af tre år. Der er ingen rimelig grund til at vente med anerkendelsen, selv om der er uenighed om territoriet. Man har anerkendt en israelsk stat bestående af indvandrere uden legitim ret til landet, på trods af at der var uenighed om dets territorie. At nægte de ikke-jødiske beboere samme ret til en stat kan ikke ses som andet end ringeagtelse af palæstinenserne. En fortsættelse af fortidens herrementalitet overfor den arabiske verden. Det kan da heller ikke ses anderledes af araberne, og tjener som et godt og vedvarende eksempel på hvorfor man skal hade den vestlige verden. EU-landene har hverken strategisk eller etisk grund til at lade palæstinenserne i stikken endnu engang, mens Israel høster frugterne af deres manipulationer. Over 80 % af det land, som de ingen ret havde til, gør Israel nu krav på. Det er rent hykleri når USA vil angribe Irak for dets overtrædelser af FN-resolutioner, men lader Israel holde et folk som fanger i deres eget land. Mellemøst-politikken er en skamplet på de vestlige demokratier, og har fungeret som en kile imellem Europa og den arabiske verden, på trods af den geografiske nærhed. |
Efter jødernes pinsler i det tredie rige, valgte man at forære dem et land de havde lige så stor reel tilknytning til som de kristne - det vil sige stort set ingen. Foræringen skete uagtet at landet faktisk havde en befolkning, som for langt hovedpartens vedkommende ingen interesse havde i en jødisk stat. Men de blev øjensynligt betragtet som primitive og uden betydning. Altså stort set som nogle havde betragtet jøderne i Europa få år forinden. Men nu var det zionisterne der ville have "lebens-raum", og så blev det støttet af USA og Europa. I Danmark har skiftende politikere støttet Israel trods dets brutale fremfærd overfor den oprindelige befolkning og en etnisk udrensning der betyder at millioner af palæstinensere lever som flygtninge, hvor de har taget jødernes plads som de fremmede iblandt os. Her er en historie som virkelig trænger til et opgør, og som stadig har reel betydning, fordi man skabte en besættelse af kolonisering der aldrig ville kunne accepteres af noget folk, og derfor har forpestet forholdet mellem den arabiske verden og vesten. Indtil videre har statsministeren blot gjort ondt værre ved at præsentere palæstinenserne for et "catch 22". Han siger vi må holde med Israel fordi det er et demokrati. Hvilket betyder, at så længe israelerne forhindrer palæstinenserne i at oprette en stat, skal palæstinenserne ikke regne med støtte fra Danmark. Hvilken lykke for det demokrati, som har haft held til at forvise over halvdelen af vælgerne |