Frans de Waals meget omtalte bog er ikke ny, men fortjener en anmeldelse her, fordi det er et af de væsentligste bidrag, i nyere tid, til at gøre os mere oplyste om de adfærds-tendenser der gør sig gældende, ikke bare i politik, men imellem mennesker til hver en tid. Den har været på listen over anbefalet læsning for nye kongresmedlemmer i USA. Den burde være pensum på alle gymnasier - efter eget valg, naturligvis. Politik blandt chimpanser indledes passende med dette citat:

"Jeg anser det for at være en almindelig tilbøjelighed hos alle mennesker, at de har et evigt og hvileløst begær efter magt, som først ophører med døden."
Thomas Hobbes, 1651

Men kan man så ikke bare skrive en bog om menneskers adfærd, istedet for at læse om chimpanser? Sagen er den, at ligesom vi ikke kender vores egen kultur, før vi har set andre landes kultur, så har vi meget svært ved at få øje på vores egen adfærd, simpelthen fordi vi er syltet fuldkommen ind i den. Af tilsvarende grunde benytter virksomheder ofte eksterne konsulenter, som kommer med "friske øjne" og vurderer organisationens problemer. Man bliver simpelthen blind af at være længere tid i en social sammenhæng - man begynder at tage det hele som en selvfølge. Men når Frans de Waal beskriver chimpansernes adfærd er det ikke så meget deres forskellighed fra mennesker der falder i øjnene, men de klare ligheder der gør at man får øje på nogle tendenser hos mennesker, får gjort dem bevidste frem for intuitive og får sat ord på dem. Bogen beskriver sådan set bare adfærden blandt chimpanserne i det store anlæg i Arnhems zoologiske have. Det er i høj grad op til læseren, at drage de paralleller, der gør bogen så interessant. Vil man have lighederne serveret, kan Desmond Morris' bøger i høj grad anbefales.

Hvad er det så der er så interessant? I politisk henseende er det måske mindre spændende at chimpanser kan benytte redskaber, kan kende sig selv i et spejl, har ord for forskellig føde eller at hunner kan afvæbne hanner, der samler sten op for at bruge dem som våben. Det viser bare at chimpanserne er højere udviklede end vi længe har troet. Men den måde de benytter alliancer og kropssprog til at danne hierarkier vil for nogen være en øjenåbner. I de senere år har der været stor opmærksomhed på politikeres selv-iscenesættelse med hjælp fra s.k. spindoktorer.

Men trods medieopmærksomhed-en på fænomenet, har det været småt med den dybere analyse af de effekter der gør sig gældende - med Klaus Kjøller som en markant undtagelse, i bogen "Spindoktor". For en del år siden har F. A. Hayek gjort opmærksom på hvordan vores gamle instinkter stadig har politisk betydning ved at påvirke vores valg af ledere og vores hang til kollektive løsninger, der ikke virker effektivt i den udvidede orden masse-samfundet udgør. "Politik blandt chimpanser" kan ses som et nærmere studie i hvad det egentlig er for sociale effekter der gør sig gældende. Dominans er et nøglebegreb der er til stede i alle sociale relationer. Vi kalder det måske gennemslagskraft eller karisma, og det er ofte noget vi ubevidst tillægger højere betydning end de politiske holdninger, hvilket har ført til nogle meget uheldige resultater i historiens løb. Men også i de mere overfladiske bedømmelser af politikere i dag tillægges det stor betydning. Poul Nyrup Rasmussen var således ikke en dominerende type, og blev i vid udstrækning latterliggjort af den grund. Et andet fænomen man kan få nøjere føling med, ved at læse bogen, er alliancer og deres påvirkning af hierarkiet. Her er en væsentlig lære, at dominerende individer allierer sig med andre dominerende individer, eller opnår i kraft af deres topposition støtte fra en bred gruppe, som tilsyne-ladende støtter op om lederen, blot fordi han er leder. Blandt de andre interessante fænomener er tendensen til at den dominerende leder beslaglægger alle større fund af føde, for derefter at uddele den til flokken - især de allierede, som er med til at sikre hans position. En nærmere sammenligning med det menneskelige politiske liv er på det punkt næppe nødvendig. Men vi har måske alligevel brug for at nogen skriver bogen der udpensler lighederne mellem chimpanselivet og vores politikeres handlinger. Det er trods alt et mindretal der vil give sig i kast med en bog om chimpanser, og den øvrige del af vælgerne har måske større behov for at få det skåret ud i pap. Derudover er mange af de relevante adfærdstendenser noget der foregår internt i partierne, bag kulisserne - noget offentligheden kunne have gavn af et større indblik i. Indtil da er "Politik blandt chimpanser" en glimrende øjenåbner, der forhåbentlig kan få læserne til at blive noget mere kritiske, med hensyn til at lade instinkterne råde i politisk sammenhæng.nk

"Politik blandt chimpanser"
Frans de Waal
Schønberg 2002