Liberale Demokrater er et liberalt parti der har sit udgangspunkt i idéerne om det enkelte menneskes ret til politisk, kulturel og økonomisk frihed. Der skal overordentligt gode grunde til før det er legitimt at gribe ind i denne ret. Det kræver klar og utvetydig dokumentation for nødvendigheden og den gavnlige virkning af indgrebet.

Den klare stillingtagen til fordel for personlig frihed bygger på en dybfølt harme over de alvorlige krænkelser der i fortiden og nutiden har ramt millioner af borgere. Men idealerne bygger også på en klar erkendelse af den samfunds-mæssige nytte der følger af friheden til at udvikle sig selv og sine omgivelser.

Udvikling bliver fremmet af muligheden for at udnytte viden der er spredt på millioner af individer, incitamenter der får lov at virke så det belønnes når man skaber værdi for andre og når man deltager i den opdagelses-proces der skaber ny viden. Endelig er variation og forskellighed en forudsætning for at det nye og bedre kan opstå på alle livets områder. Frihed er derfor en forudsætning for at de processer der skaber udvikling kan forløbe uden at blive stoppet af destruktive barriærer.

Det åbne samfund
Det åbne og frie samfund er idealet for Liberale Demokrater. Ikke fordi det umiddelbart giver svar på alle problemerne. Men fordi det giver de bedste muligheder for udvikling og forbedring i bred forstand. Den overproportionerede offentlige sektor og tilhørende regeljungle opsætter en række barriærer for den decentrale udvikling. Barriærerne er i vidt omfang skadelige for samfundets og velfærdens fremtid.

Variation er nødvendigt for at finde nye løsninger og ideer vi kan vælge imellem. Det er dumt at tro, at offentlige instanser på forhånd kan vælge den bedste vej. Kun når der er mulighed for at realisere nye ideer og skabe flere valgmuligheder decentralt, kan man efterfølgende vælge de bedre løsninger individuelt og som samfund. Et åbent samfund byder på muligheder for enhver til at realisere livsdrømme og indrette sig individuelt og kollektivt efter eget valg. Lokal selvbestemmelse og fristads-projekter skal have mulighed for at udfolde sig. Ligesom en mangfoldighed af foreninger, organisationer og virksomheder må kunne opstå og udvikle sig i samarbejde og konkurrence.

 

Det helt grundlæggende menneskelige vilkår, at vi fødes og dør, har afgørende indflydelse på hvordan vi bør udforme statens politik på en række områder. Det altid gældende grundvilkår betyder at man starter livet uden nogen ejendom og i et stærkt afhængighedsforhold til dem der er født tidligere. Jo ældre man er, desto længere tid har man haft til at skaffe sig ejendom og sætte sig på magtpostitioner. Dermed er rækkefølgen individer fødes i, som udgangspunkt, ikke ligegyldig, men derimod afgørende for den nytilkomnes muligheder i samfundet. Det er et forhold der ikke kan ophæves, men som bør modereres ved en bevidst udformning af den overordnede politiske stillingtagen.

Fælles ressourcer
Lige muligheder for borgerne bør være et bærende princip. Det betyder slet ikke at alle skal være ens, som i fortidens socialistiske modeller. Men det indebærer at landets strategiske ressourcer ikke bør kunne indehaves af enkeltpersoner, som dermed får en uretmæssigt stor magt over senere tilkomne individer. Det er ikke bare et spørgsmål om, at man ærligt har arbejdet sig til en position og har betalt for sin jord. Landet, og dermed jorden, er en fælles ressource, der som udgangspunkt ikke tilhører nogen bestemt. Ønsker man at have særlige rettigheder til en sådan begrænset ressource, skal der betales en kompensation til de der udelukkes fra at bruge den, i form af en afgift, skat eller leje.

Ved livets begyndelse står vi ikke med noget valg om at tegne en forsikring, sådan som man senere har mulighed for. Alligevel er det givetvis på dette tidspunkt vi har mest brug for én. Bliver man født handicappet eller med specielle talenter - hvordan bliver opvækstvilkårene - hvem har sat sig på værdier og magt? For at mindske urimeligheden i dette "spil i lotteriet", skal der satses målrettet på, at give børn og unge lige muligheder i samfundet. Det handler selvfølgelig dels om muligheder for uddannelse. Men også om f.eks. at give børn større mulighed for indflydelse på deres egen situation. At give målrettet hjælp til børn med vanskeligheder. At børn og unge får mulighed for at udvikle deres talenter, arbejde og specialisere sig, hvis de ønsker det. Det betyder også at børn og unge ikke skal tvinges til at bruge oceaner af tid på noget der ikke interesserer dem og som de hverken har brug for eller kan huske senere. Derfor skal der være stor valgfrihed inden for skole og uddannelses-system.