Regeringen har haft stort held med at lægge en dæmper på kritikken af den danske deltagelse i Irak-krigen. Det er bl.a. sket ved at påstå, at de udsendte soldater ikke ville have det godt med, at der var debat om, hvorvidt deres tilstedeværelse i Irak er berettiget. Den påstand tjener først og fremmest til at beskytte regeringen fra kritik. Det er således ikke overraskende at håbefulde karriere-officerer har støttet påstanden. Soldaterne selv vil formentlig have det godt med at de ikke bare er blevet glemt, men at det løbende bliver overvejet hvorvidt deres udstationering er ønskelig. Placeringen af et ansvar for de manipulationer og fejlvurderinger der førte til udsendelsen, vil heller ikke gøre soldaterne mindre i stand til at løse deres opgave. Tværtimod vil det mindske mistroen til det system, der sendte dem afsted. Hvor længe missionen skal fortsætte er under alle omstændigheder usikkert. Men i rækken af manipulationer er

regeringens forsøg på at lægge låg på kritikken lykkes overraskende godt. Skal soldaterne blive i Irak? Indtil videre giver det ikke mening at trække dem hjem, fordi skaden er sket og resten af missionen har et nødvendigt og fornuftigt sigte. Krigen blev startet på et manipuleret påskud - måske påvirket af "efterretninger" fra Israel, Kuwait eller Saudiarabien. Løgnen har betydet at rissikoen for de udsendte soldater er forøget, fordi harmen og mistroen i den arabiske verden naturligvis bliver større, når det står klart at krigen er indledt på et falsk grundlag. Det kunne i sig selv være grund nok til at overlade roddet til den amerikanske regering, der må ses som hovedansvarlig for problemet. Men det ville være at lade størstedelen af Irakerne i stikken i en situation hvor der er mulighed for at give dem en bedre fremtid. Men det skal hurtigst muligt overlades til Irakiske tropper at sørge for sikkerheden i området.