Det danske skatteniveau er alt for højt både for de laveste og de højeste indkomster. Det giver ikke mening at tvinge befolkningen til at lade pengene flyde gennem de offentlige kasser tilbage til samme borgere i form af ydelser. Der sker et tab af værdi i denne proces, fordi borgerne bedre selv er i stand til at vurdere hvad de i deres situation lige præcis har behov for. Ydelser man er tvungen til at betale for kan man ligeså godt tage imod uanset om man har mere brug for noget andet. Derfor bliver produktionen af disse ydelser uden sammenhæng med den værdi der skabes. Værditabet opstår fordi den alternative produktion, der ville være resultatet af en decentral budgetprioritering, aldrig bliver realiseret.

Den enkelte skal have større mulighed for at beslutte hvad indkomsten skal bruges til. Skattesystemet er medvirkende til at der for mange ikke bliver penge til andet end det daglige forbrug. Man får ikke mulighed for at spare op til realisering af drømme og livsmål, til at skabe nye virksomheder eller andre projekter ved eget initiativ. Der er ikke frihed nok til den mangfoldighed af livsprojekter som vil skabe et mere dynamisk samfund. Et åbent samfund i udvikling, hvor den enkelte borger har bedre mulighed for at søge lykken, for sig selv og sine nærmeste eller for at hjælpe andre. Det er den decentrale proces der bedst fungerer som økonomisk og social motor for samfundet. Det høje skatteniveau er urimeligt og økonomisk skadeligt.

Skatter og finansiering af offentlige opgaver skal i langt højere grad ses i i en sammenhæng og ikke separat, sådan som de traditionelle partier ynder. Der skal meget overbevisende argumenter og

analyser til, før vi vil tvinge borgerne til at betale for politiske projekter. Det er for nemt at pege på at en udgift går til noget godt, når man ikke samtidig tager med i betragtning hvad skatteyderne kunne have brugt pengene til. Der skal derfor gennemføres en grundig finanpolitisk prioritering, som medfører kraftige skattelettelser indenfor en periode på ikke over 10 år.

Der er en klar uretfærdighed i at mennesker med meget lave indkomster beskattes. Samtidig er denne beskatning medvirkende til at gøre det mindre attraktivt at arbejde for et stort antal mennesker. Istedet for at skabe værdier bliver de betalt for at lave ingenting. Bundfradraget skal derfor hæves væsentligt samtidig med en tilsvarende sænkning af overførselsindkomsterne - så ændringen bliver neutral for arbejdsløse og andre modtagere af overførsler. Grundloven skal indeholde et forbud mod beskatning af indkomster der ligger under det der skal til for at opretholde en sund levestandard. Dette bør være en fundamental ret. Skat på små indkomster er også med til at gøre folk afhængige af offentlig hjælp. Det er en ond cirkel som må brydes.

Løsningen af problemerne med den øgede andel af ældre i Danmark skal ses i sammenhæng med skat og arbejdsmarkeds-politik. Den såkaldte ældrebyrde bliver kun et problem hvis det ikke lykkes at øge samfundets produktivitet. Det skal blandt andet ske ved at gøre det mere attraktivt at gå fra overførselsindkomst til lønindkomst. Her gælder det først og fremmest om at få folk uden arbejde beskæftiget - det vil tilføre store ressourcer til aktiviteter som skaber værdi. Derfor bør skatten i højere grad flyttes over til at blive pålagt jord fremfor indkomster.

 

 

Offentlige udgifters fordeling
OECD om Danmark
Det Økonomiske Råd