Skattestoppet har sine gode og sine dårlige sider. Som påpeget af Det Økonomiske Råds vismænd, er den uheldige virkning af skattestoppet, at det står i vejen for reelle sænkninger af skatten på indkomst. Det er netop på det punkt, der er de største gevinster at hente ved at ændre skatte-stoppet og fortsat regulere ejendomsskatter og afgifter, så de ikke udhules af inflationen. Faktisk burde ejendomsskatten på grunde være langt højere - for at finansiere de gavnlige sænkninger af indkomstskatten. Ved at fastfryse afgifterne og beskatningen af jord har man sørget for, at inflationen år for år udhuler provenuet fra disse kilder. Det vil sige, at man reelt har valgt at lette disse skatter og afgifter - frem for at sørge for lettelser af indkomstskatten.

 

For at øge den samfundsmæssige produktivitet og velfærd er det afgørende, at lettelser - først og fremmest i indkomstskatten - bliver sat øverst på dagsordenen. Det er nødvendigt med skattelettelser - både for de laveste arbejdsind-komster og for de høje. Det skal kunne betale sig både at arbejde på deltid og at løbe en rissiko ved at starte egen virksomhed eller iøvrigt gøre en værdifuld indsats ud over det sædvanlige. Skatte-stoppet er i sin nuværende udformning med til at modvirke, at de nødvendige skattelettelser kan gennemføres. Den mest ansvarlige skattepolitik indebærer en kraftig omprioritering i skattesystemet - væk fra at straffe værdi-skabelse og over imod at beskatte brugen af fælles ressourcer.

 

 

Det Økonomiske Råd