Når der er behov for at definere en moderne liberal profil, er det for at adskille den fra de traditionelle danske borgerligt liberale holdninger. Hvor danske liberale har haft tendenser til at ligne nationalistiske konservative i deres hyldest til gud, konge, fædreland, politi og militær, er moderne liberale præget af kosmopolitiske tendenser, ser folkekirke og kongehus som levn fra fortiden og er inspireret af mange andre end nationale klenodier som Grundtvig m.fl.

Vi er enige med venstrefløjen på en række punkter, f.eks. når det gælder beskyttelse af fundamentale rettigheder og kritik af konservative regimer. Her har der ofte været tendens til hykleri og malplaceret sympati hos erklærede liberale. Omvendt er vi enige med traditionelle danske liberale i deres arbejde for økonomisk frihed. Men vi er villige til at arbejde åbent for dette mål, og vil ikke bidrage til at gøre det til tabu.

Mens regeringen har erklæret liberalismen død, er vi klar til at argumentere for, at den liberale ideologi er det bedste udgangspunkt for det politiske arbejde - nu og i fremtiden. Vi er ikke bange for at kræve en mindre og mere effektiv offentlig sektor, rydning af lovjunglen, skattelettelser og liberaliseringer.

 

Hvor liberale partier i Danmark har haft deres særegne profil, er moderne liberale inspireret af mange politiske tænkere fra udlandet, især Europa og USA. Den liberale tradition er flere hundrede år gammel. Også moderne liberale bygger videre på tanker, der følger denne tradition. Det er stadig berigende at læse klassikere som Adam Smith og Frederc Bastiat. Men i slutningen af 1900-tallet var specielt forfattere som F. A. Hayek, John Rawls og James Buchanan med til at præge liberale holdninger.

Samtidig har den generelle samfundsudvikling og nye idéer fra forskelligt hold haft deres indvirkning. I dag kan liberale f.eks. argumentere for borgerløn som løsning på problemer i samspillet mellem indkomstskat, arbejdsmarked, socialpolitik og andre områder.

Moderne liberale gør op med en række (små)borgerlige tendenser og ser ikke kun borgerne som erhvervslivets produktivkræfter. Vi er i samklang med den europæisk-amerikanske liberale tradition som sætter den individuelle frihed højt, hvad enten det sker ud fra et rettigheds-synspunkt, eller fordi det giver det bedst mulige samfund for de fleste.